Ulrich Kvist begyndte at male, da han havde været soldat. Han gik
hverken på et akademi eller en skole. Hvad han kunne, havde han lært
sig selv. Han blev kaldt den ”fabulerende maler”. Altså en maler,
der fortæller historier. Og det gjorde han. Men hvilken historie et
billede skulle fortælle, måtte tilskueren selv bestemme.